Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den første kontakt

Den første kontakt er meget vigtig, både for børn og for voksne og kan ske på flere måder;

Måske vi mødes første gang ved rundvisningen i institutionen. Her lægger vi vægt på at fortælle om huset og vores tanker om struktur og pædagogik. Her er det vigtigt at I spørger til alt det i finder vigtigt. På den måde opstår der en forventningsafstemning, begge parter kan bygge videre på når barnet har fået plads og begynder i institutionen.

Måske har i ikke været på besøg, men har sagt ja til tilbud om plads. Herefter er det vigtigt at tage kontakt til institutionen, så vi kan aftale et møde. (Det er også vigtigt selvom i har været på rundvisning). Vi sender ikke velkomstbrev, men fokuserer indsatsen på den direkte kontakt. Når I har fået plads, er det vigtigt at få forventningsafstemt hvordan " indkøringsperioden" foregår. 

Hvert barn og dens familie er unikke individer så derfor har vi ikke en fast indkørings plan. Vi har igennem årene opnået en del erfaringer i hvordan man kan strukturere en plan, men den bliver selvfølgelig lavet i samarbejde med jer som forældre. Et eksempel på en plan kunne være som følgende: 

  1. Dag varer ikke mere end en times tid for de mindste og et par timer for de største sammen med forældre.
  2. Dag kan barnet måske spise med. (Forældrene går evt. en lille tur i nær området)
  3. Dagen er med middagslur/leg på legepladsen efter frokost. (Forældrene går evt. en lille tur)
  4. Dagen hentes barnet tidlig (ved 14-tiden eller efter frugt).
  5. Dag er en næsten hel dag.

Igennem hele indkøringsperioden er det vigtigt at både forældre og pædagog er ærlige om hvad de ser og oplever. Pædagogen fortæller om hvordan dagen er gået og forældrene synes sikkert det er svært at sige farvel, hvilket man skal være ærlig om og på den måde få en snak omkring hvordan det kan gøres nemmere at kapere.

Indenfor de første 3 måneder efter opstart, vil i bliver invitere til en 3 måneders samtale.